Ny kunstrute – Muslingeruten åbner i Skælskør

Vi er 14 værksteder og atelier, der holder åbent 1. lørdag kl. 10 – 14 fra 1. maj – 1. oktober – eller efter aftale.

Kulturruten åbner officielt torsdag d. 23. april kl. 16 i Karen Gurli Larsens Atelier, Skovvej 5 i Skælskør.

Forestil dig en hyggelig gåtur gennem de stemningsfulde gader i Skælskør, hvor kunstoplevelser gemmer sig bag døre og i værksteder, og hvor du møder kunstnerne midt i deres skabende arbejde. Denne oplevelse har vi gjort til virkelighed. Vi er en gruppe lokale kunstnere der nu stolt kan præsentere “Muslingeruten” – en 4 km lang vandre- og kunstrute gennem byen. Med brochure og kort i hånden guides man rundt til 15 arbejdende kunstnere med åbne værksteder og kommer helt tæt på kunsten, kunsthåndværket og menneskene bag. Muslingen er et stærkt symbol for Skælskør. Siden byens grundlæggelse har den været kendt som byen ved muslingestrandbredden. På olddansk kaldte man muslinger for skælfisk, muslingen bliver derfor en markant del af projektets visuelle identitet: et symbol på livet ved kysten og på hjertemuslingen – kærligheden til kunsten.

I denne forbindelse inviterer vi til reception i billedkunstner Karen Gurli Larsens atelier – Skovvej 5 i Skælskør TORSDAG 23. APRIL KL. 16.00 Vi glæder os til at byde jer velkommen. Venlig hilsen Kunstnergruppen bag Muslingeruten Karen Gurli Larsen, Nelly Gaskin og Thea Lovis Melin

Samt muslingerutens kunstnere; Gitte Dan, Ole Jauch, Dorthe Harbo Andersen, Felicia Van Os, Fu Deng, Gerda Østergaard, Lene Hansen, Lise Pilmann, Cecilie Dige, Gitte Klarup, Irene Wallin og Gitte Levin

Læs mere om Muslingeruten (nyt vindue)

Scroll to Top